Danmark er fyldt med tilgængelige datakilder. Der er bygninger, køreplaner, vejr, vandstand, skibe og fredede huse.
Men de ligger i tabeller og API'er, som de færreste nogensinde ser. Bykort er vores forsøg på at vise,
hvad der sker, når man samler dem ét sted og tegner dem, så man kan se dem.
Det hele er bygget med offentligt tilgængelige data og åben software. Det er et ikke-kommercielt projekt,
lavet som en udfordring og for at visualisere data og skabe nye sammenhænge.
Valg vi har truffet
Få byer, men gjort ordentligt. Lige nu er det Helsingør, Hvidovre og Aabenraa.
Flere byer er klar bag kulisserne, men skal først finpudses.
Ærlighed om, hvad der er live. Skibene er rigtige positioner i realtid (AIS).
Busser og tog kører efter køreplanen, ikke efter GPS, så forsinkelser kan ikke ses.
Bilerne er en illustration, hvor mængden passer til de officielle trafiktal.
Ingen persondata. Kortet viser bygninger, ikke hvem der bor i dem.
Ingen reklamer og ingen fremmede scripts. Alt kører fra denne server.
Alle kilder krediteres. Se ♥ Kilder & tak .
Hvor der stadig mangler noget
Live busser og tog. Rejseplanens realtidsdata ville vise forsinkelser. Det kræver, at vores forsøg på at få adgang lykkes.
Bygningshøjder. Mange huse har ingen højde i OpenStreetMap og får i stedet en anslået højde, ud fra antal etager hvis de kendes.
Mere om husene. Byggeår, materialer og anvendelse fra BBR ville gøre klik på et hus langt mere spændende.
Flere byer og en bedre oplevelse på telefonen.
Har du en idé, et datasæt der fortjener at blive vist, eller vil du have bygget noget fedt?
Skriv til jesper@bygmagi.dk